Generelle

Forretningsbetingelser

Disse generelle forretningsbetingelser er gældende for alle ydelser leveret af Mitigating ApS (i det følgende benævnt Mitigating) og er gyldige, medmindre andet er skriftligt aftalt i forbindelse med et specifikt engagement.

 

1. Mitigatings ydelse over for kunder

Mitigating er forpligtet til at:

  • Levere de aftalte ydelser.
  • Stille kvalificerede medarbejdere til rådighed for engagementet.
  • Levere de aftalte ydelser i overensstemmelse med relevant dansk lovgivning og anden offentlig regulering.

Hvis det i løbet af forløbet med engagementet bliver nødvendigt at afklare eller præcisere indholdet, omfanget eller udførelsen af det aftalte arbejde eller engagementet, inklusive spørgsmål om, hvorvidt engagementet kan fuldføres som aftalt, så er Mitigating forpligtet til at give kunden besked hurtigst muligt og tage alle nødvendige skridt for at foretage den nødvendige afklaring uden yderligere vederlag.

2. Kvalitetssikring

Alle opgaver i Mitigating er underlagt intern kvalitetssikring i virksomheden, inklusive procedurer for bemanding, klagerettigheder og efterfølgende kvalitetskontrol.

3. Kundens rolle

Kunden og kundens medarbejdere er forpligtede til – i enhver relevant henseende – at assistere Mitigating med at fuldføre engagementet, f.eks. ved at:

  • stille al aftalt dokumentation til rådighed, udlevere aftalt information og foretage aftalte beslutninger inden for rimelig tid med hensyn til engagementets art
  • allokere et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere til engagementet
  • i samarbejde med Mitigating deltage aktivt i processen med at fuldføre engagementet
  • sikre, at kundens andre konsulenter samarbejder med Mitigating i det nødvendige omfang
  • på Mitigatings opfordring i rimeligt omfang bidrage til, at Mitigating kan overholde relevante danske og internationale love og regler
  • opfylde alle andre krav og udføre alle opgaver, som aftales med Mitigating.

Kunden er ansvarlig for rigtigheden og fuldstændigheden af udleveret information og bærer dermed risikoen i forbindelse med de konsekvenser, som upræcis, ukorrekt eller ufuldstændig information kan have for Mitigatings ydelser. Mitigating skal dog til enhver tid forholde sig fagligt kritisk til de udleverede oplysninger og søge uklare eller oplagt forkerte forhold afklaret ved henvendelse til kunden.

 

4. Honorar og betaling

Mitigatings honorar for engagementet beregnes i overensstemmelse med aftalen mellem kunden og Mitigating og disses generelle forretningsbetingelser. Mitigating forbeholder sig retten til hvert år den 1. januar at regulere timepriser positivt, svarende til markedets udvikling. Hvis der er indgået en fastprisaftale med kunden, er Mitigating berettiget til – uagtet aftalen – at fakturere et yderligere honorar i det tilfælde, at engagementet senere udvides, eller i det tilfælde, at omstændigheder uden for Mitigatings kontrol fører til et større timeforbrug, end hvad der blev antaget, da fastprisaftalen blev indgået. Honorar ud over den faste pris forudsætter indgåelse af en ændringsanmodning, leveret skriftligt eller mundtligt, og accepteret af kunden.

Udgifter og udlæg relateret til engagementet, rimelige udgifter forbundet med rejser, transport, ophold og forplejning betales af kunden i tillæg til det aftalte honorar efter forudgående aftale.

Honoraret, udgifter og udlæg beregnes og faktureres i danske kroner, medmindre anden valuta er aftalt. Mitigating er berettiget til månedsvist bagud at fakturere honoraret, udgifter og udlæg. Dog kan væsentlige udgifter og udlæg faktureres umiddelbart efter forekomst. I særlige tilfælde kan Mitigating forlange forudbetaling eller anden sikkerhed for betaling.

Fakturaer skal betales netto 8 dage fra fakturadatoen. Ved for sen betaling lægges renter og rykkergebyr til fakturabeløbet fra forfaldsdatoen, og indtil betalingen er foretaget, i henhold til gældende lovgivning.

Der tages forbehold for trykfejl.

5. Fortrolighed

Parterne er gensidigt underlagt tavshedspligt i forhold til al viden, al dokumentation og al information om den anden part og ligeså al information videregivet fra den anden part i forbindelse med engagementet.

Alle medarbejdere i Mitigating er underlagt tavshedspligt og har underskrevet et bindende tilsagn i forhold til dette.

Ingen part kan, under nogen omstændigheder, videregive den anden parts fortrolige information til tredjeparter, medmindre:

  • den anden part indvilger i dette
  • informationens art gør, at intentionen med den er videregivelse
  • informationen videregives til andre konsulenter, som er underlagt tavshedspligt, og at videregivelsen er nødvendig for udførelsen af engagementet
  • informationen videregives for at overholde et lovmæssigt krav.

Uagtet tavshedspligten er Mitigating berettiget til i markedsføringsøjemed at nævne kundens navn og offentliggøre en kortfattet beskrivelse af fuldførte engagementer.

Via interne regler og procedurer sikrer Mitigating overholdelse af gældende lovgivning i forhold til forbud mod videregivelse af intern viden om børsnoterede virksomheder og restriktioner i forhold til handel med børsnoterede værdipapirer.

Mitigatings korrespondance foregår primært elektronisk. Det er Mitigatings politik at opretholde et højt sikkerhedsniveau med hensyn til enhver form for kommunikation og udveksling af information. Dog kan Mitigating ikke holdes ansvarlig for sikkerheds- og hemmeligholdelsesfejl, som måtte ske under elektronisk kommunikation.

6. Opsigelse

Medmindre andet er aftalt, så er kunden og Mitigating berettiget til at opsige en aftale uden varsel. I det tilfælde er Mitigating berettiget til kompensation for forbrugte timer og pådragede udgifter ved tidspunktet for opsigelsen. Hvis der er blevet aftalt en fastpris, vil en andel af honoraret blive afgjort, svarende til niveauet for færdiggørelse på opsigelsestidspunktet. 

7. Erstatningsansvar

Parterne er underlagt de generelle bestemmelser i erstatningsansvarsloven, men er underlagt begrænsningerne for hæftelse nævnt nedenfor. Begrænsningen af Mitigatings erstatningsansvar gælder også for Mitigatings partnere og medarbejdere.

Mitigating kan kun holdes ansvarlig for den anden parts direkte tab op til 2 gange aftalesummen og kan herudover ikke holdes ansvarlig for følgende tab, tab af indtjening eller forretningsmuligheder, tabte besparelser eller enhver anden form for følgende skade og indirekte tab.

Ingen part er ansvarlig over for den anden part for manglende udførelse, som skyldes omstændigheder uden for den pågældende parts kontrol, inklusive – men ikke begrænset til – krig, undtagelsestilstande, terror, strømsvigt, lockout, brand, sygdom, kommunikationsnedbrud, computervirus eller lignende omstændigheder.

Mitigating har tegnet erhvervsansvarsforsikring i et anerkendt forsikringsselskab.

8. Tvister

Tvister mellem parterne skal fremlægges for danske domstole og afgøres i overensstemmelse med dansk lovgivning. Erstatningskrav over for Mitigating skal fremlægges for Sø- og Handelsretten i København. Hvor dette ikke er muligt under retsplejeloven, skal disse erstatningskrav fremlægges for By- eller Landsretten.

 

Version 1.4, juni 2023